Hunde i Italien: regler, skat og rejser

Alle hunde skal identificeres og registreres i SINAC, det nationale kæledyrsregister, der fødes af de regionale registre, af en offentlig eller godkendt privat dyrlæge inden for 60 dage efter fødslen og under alle omstændigheder, før den sælges eller gives væk. Ejerskifte, flytninger og dødsfald skal registreres inden for 7 dage, og tab eller fund inden for 48 timer. Regionerne fastsætter bøderne, for eksempel 150 til 900 euro pr. overtrædelse i Friuli Venezia Giulia.[2]

Mikrochippen, som en autoriseret dyrlæge indopererer, er den eneste accepterede identifikation for hunde og er obligatorisk i hele landet. Dyrlægen registrerer oplysningerne ved chipningen eller inden for 48 timer. Selve registreringen er gratis i Veneto; dyrlægen fastsætter gebyret for chippen.[3]

Italien har ingen hundeskat. Den nationale hundeskat i art. 6 i lov 281/1991 blev ophævet med virkning fra 1992.[4]

Der er ingen generel ejerprøve eller licens. Træningskurser for ejere, der slutter med et certifikat kaldet patentino, findes på frivillig basis, men efter et bid eller angreb kan kommunen, efter råd fra den lokale veterinærtjeneste, påbyde ejeren at deltage for egen regning.[5]

Ansvarsforsikring er ikke obligatorisk for almindelige hunde, men ejeren hæfter altid civilretligt og strafferetligt for skade, som hunden forvolder. Ejere af hunde, der er opført i den lokale veterinærtjenestes register over hunde med høj risiko for aggression, skal tegne en tredjepartsansvarsforsikring og holde hunden i snor og med mundkurv i byer og på offentlige steder.[5]

I byområder og på steder, der er åbne for offentligheden, skal hunden føres i en snor på højst 1,5 m, undtagen i hundeområder fastsat af kommunen. Ejeren skal altid have en stiv eller blød mundkurv med sig og sætte den på, når der er risiko for mennesker eller dyr, eller når myndighederne beder om det. Den, der går tur med en hund i byen, skal samle dens efterladenskaber op og have det nødvendige med.[5]

At forlade et kæledyr er en forbrydelse, der straffes med op til et års arrest eller en bøde på 5.000 til 10.000 euro, en tredjedel mere, hvis det sker på eller ved siden af en vej, og frakendelse af kørekort i 6 til 12 måneder, når der bruges et køretøj.[6]

Siden 1. juli 2025 er det forbudt at holde et kæledyr bundet i en kæde eller lignende lænke, der forhindrer det i at bevæge sig der, hvor det bor, undtagen af dokumenterede helbredsmæssige årsager eller midlertidige sikkerhedsbehov. Bøden er 500 til 5.000 euro.[7]

Det er forbudt at træne eller avle hunde for at øge aggressionen og at dope hunde. Mindreårige og personer med visse straffedomme må ikke eje eller holde en hund, der er opført som højrisiko. Italien har ingen national racerliste i denne forordning; risikoen vurderes hund for hund.[5]

Kæledyret rejser sammen med sin ejer og skal have en mikrochip, en rabiesvaccination givet ved 12 uger eller ældre og gyldig fra 21 dage efter den første vaccination samt et EU-kæledyrspas. Højst 5 kæledyr pr. køretøj.[8]

Kæledyret skal have en mikrochip, en gyldig rabiesvaccination (12 uger eller ældre, gyldig fra 21 dage efter primærvaccinationen), et dyresundhedscertifikat, der er gyldigt i 10 dage til indrejsekontrollen, og en underskrevet ikke-kommerciel erklæring. Det skal rejse ind via et indrejsested for rejsende. Højst 5 kæledyr pr. køretøj.[9]

Kræves for kæledyr fra lande uden for EU, som ikke står på EU-listen. Blodprøve mindst 30 dage efter vaccinationen og mindst 90 dage, før certifikatet udstedes, testet på et udpeget laboratorium, resultat på 0,5 IU/ml eller mere. Kræves ikke ved rejser mellem EU-lande.[9]

Behandling mod bændelorm hos hunde kræves kun ved indrejse til Finland, Irland, Malta, Norge og Nordirland, givet af en dyrlæge 24 til 120 timer før indrejsen. Den kræves ikke for at rejse ind i dette land.[8]

EU's indrejsebetingelser angiver ingen karantæne for kæledyr, der opfylder dem.[9]